Skolen ved Sundet - 2. klasse
Skolen ved sundet
Gik på skolen i 1952-53. Det var en skole for 'svage' børn, mange der trængte til at blive fodret op ;-) Det var det nok i mit tilfælde På mange måder var det en spændende og moderne skole, med gode pædagogiske principper og fremragende lærere, fx. havde man ikke lektier, bøgerne blev på skolen og den sidste time var lektiecafe, hvor en af lærerne hjalp med regnestykkerne og stavningen. Man fik morgemad på skolen, som regel varm havregrød i spisesalen og frokost, som var fire stk 'sund' smørrebrød. I frokostpausen læste forstanderinden op af Tarzan, hun var et naturtalent til oplæsning, og det var så spændende at vi knap kunne nå at spise rødbedemaden. Vi sov til middag midt på eftermiddagen. Om vinteren fik man kulbuelys og levertran. Jeg var der kun 8 år, men det var alt i alt en meget positiv oplevelse. De flg. 2 år blev jeg sendt på svagbørnskoloni i stedet, 'Københavns Kommunelæreres Svagbørnskolonier', men det er jo en helt anden historie, se her: Svagbørnskoloni
![]() |
| Klasselokale i Skolen Ved Sundet |
![]() |
| Vi sover til maddiag i sovesalen på 1. sal |
Uheld med linie 5
![]() |
| Linie 5 på Østrigsgade mod formosavej ud for Lergravsparken. |
Da jeg var barn på Amager gik jeg på en skole der lå lidt væk, Skolen ved Sundet, så jeg skulle tage sporvognen (linie 5) morgen og eftermiddag. Vi var nogle drenge der fulgtes ad i sporvognen, og hvis det var en gammeldags vogn med åbne døre, så fjollede nogle af de 'friske' drenge med at løbe mod døren ud til det fri, for så i sidste øjeblik at gribe fat i håndtagene på hver side af døren. Det skulle selvfølge gå galt en dag og en af min klassekammerater fik ikke ordentlig fat i håndtagene og røg på hovedet ud af sporvognen og ned på gaden, hvor han lå livløs hen. Sporvognen stoppede selvfølgelig med det samme og konduktøren og billetøren kom farende, medens vi dreng rædselslagent så til ! Heldigvis var det lige ud for Sundby Hospital på Backersvej, så han kunne komme under lægebehandling omgående. Men det var nogle meget stille drenge der kom hjem den eftermiddag. Min kammerat overleved, men vi så ham ikke før næste skoleår.




Kommentarer
Send en kommentar