Svagbørnskoloni

 I forsommeren 1953 og 1954 tilbragte jeg 1½ måned på svagbørnskoloni. 

Svagbørnskoloni -- Alene ordet!  

Ordet Svagbørnskoloni fremkalder minder.  Jeg var på to stks. I 1953 og i 1954 på hhv Frenneløs i Svaneke på Bornholm og Sæbyhus? i Sæby, Nordjylland. Der var stor forskel på de 2 ophold, som vel skyldes forskellen i lærerstaben, beliggenheden og sammensætningen af eleverne.

Svagbørnskolonier var organiseret af skolerne til anvendelse af for 'svage' børn, dvs børn som af den ene eller anden grund ikke fik deres (primært ernæringsmæssige) behov opfyldt i hjemmet.  Elever blev udvalgt via skolen, og fik opholdet på 6-7 uger i slutningen af skoleåret. DVS fra tidlig maj til skoleferiens start. Det var lang tid at være hjemmefra.

Jeg har senere spekuleret for baggrunden for min udvælgelse, for det var ikke fordi jeg fik nok at spise hjemme. Det var måske snarere mangel på støtte ifm skolearbejdet, der var problemet pga min fars arbejdsmæssige fravær og min mors druknen i amning og blevask, der kunne være årsagen til mine ophold.

Frennenæs - Svaneke Bornholm som, det ser ud i dag - Helt uændret, som i 1953

Opholdet på Frennenæs på Bornholm i 1953 husker jeg med en vis glæde. Mine forældre havde fået den opfalttelse at man skulle have alt tøj med hjemmefra til hele opholdet, så min bagage var enorm. Derudover skulle der skrives nummer i alt tøj, så min mor fik travlt med at skrive med tuschpen '51' som var mit nummer. Dette nummer havde stor betydning. Vi sad til bords i nummerorden 10 stks ved hvert bord (der var 6 borde), og vi sov i rækkefølge på sovesalen, så det var nemt for lærerne at kalde os os ved nummer i stedet for navn. Jeg husker en episode fra Vibenshus Skole et års tid senere, hvor en af lærerne fra kolonien var dagsvikar på skolen. Jeg genkendte ham naturligves straks, men der gik lidt tid før han specifikt fik øje på mig, hvorefter han fik et forbavset udtryk i ansigtet, rejste sig fra stolen og lænede sig henover katederet og brølede: '51'!!  Det vagte naturligvis en del opsigt mellem mine klassekammerater, og jeg forklarede sammenhængen bagefter.

Opholdet fandt sted i typiske rødmalede træbygning et par kilometer fra Svaneke by, i karakteristisk smuk Bornholms natur, med adgang til klipper, skov og strand. Vi havde fri adgang til et stort ikke indhegnet område, som lærerne havde begrænset. Vi måtte ikke tage ind til Svaneke by, undtagen efter en særlig rotationsordning. 

Kort tid efter ankomsten blev vi maskinklippet og vores hår blev afluset med kogesprit, for en sikkerheds skyld. Det korte hår fik den følge at vi fik skolldninger og blærer på ørerne, for der var ingen skygge nogen steder. 

Vi sad som sagt i nummerorden ved lange borde i spisesalen og fik havregryn med mælk til morgenmad, smørrebrød til frokost, og varm aftensmad: Hovedret og desert. Solid dansk mad: Frikadeller m. stuvet hvidkål og kartofler, hakkebøf, millionbøf, kartoffelmos. Desert sveskegrød, rødgrød , sagosuppe med kanel. Der hørte mælk til alle måltider. Der var mælk direkte fra koen, med et tykt lag fløde. Man skulle lige vænne sig til smagen, nogle gjorde det ikke, og havde svært ved at sluge fløden på toppen af mælken. Og skulle man selvfølgelig spise op!!! Ellers kunne man få lov til at blive siddende. Er du kræsen!? Uha, det var en stor synd. Så man måtte bide sine fine fornemmelser i sig og proppe alt ned, selvom man var ved at sprække.

Der blev spillet uendelig meget fodbold, og leget gemmelege og fangelege, man gik på opdagelse, og det var lækkert når det var ens tur til at gå ind til Svaneke. Så kunne man gå på opdagelse, og evt bruge lidt af de småpenge man havde fået med hjemmefra.

At få brev eller pakke hjemmefra var dagens højdepunkt. Lige efter aftensmaden blev posten delt ud, ved at læreren tog fat på den indkomne post og råbte det nummer højt, der var angivet på brevet. Fik man brev var dagen reddet, og fik man pakke, var det som man var i tivoli, for somregel var det spændede ting og guf i pakken. Jeg fik pakker hjemmefra og fra mormor og Ingeborg, og de var somregel fyldt med guf og lækre sager.

Iglen. Området strakte sig ned Østersøen med smukke klippeskær. Her var der lidt længere inde små regnvandssøer i i klipperne. I disse små søer kunne vi finde salamandre og igler, ligesom firben solede sig på klipperne. På et tidspunkt havde jeg fået en bulden finger, som jeg svar lidt loren ved at gå til sygeplejserske med det, de kunne godt være lidt voldsomme, så jeg fik den ide at fange en igle og sætte den fast på den buldne finger. Jeg havde læst om brug af igler i nogle af Ib's værker om gammel medicin. Og det virkede! Iglen sugede betændelsen ud og i løbet af et par dage var fingeren så god som ny.

Feriekolonien Sæbystrand, Sæby

Opholdet på Kolonien Sæbystrand var deriomod en meget ubehagelig oplevelse. Forholdende og lærerstaben var ringe, 60 forsømte drenge på en slidt fodboldsbane. og 3 lærer som dårligt gad at beskæftige sig med os, og deres koner.