Min far (1919-2017) og hans familie

 Min far Ib

Min far Ib tegner og fortæller for Claus
Blæktegning ca. 1950

Min far, Ib Kaj Olsen, var et komplekst menneske. Han var et uhyre kreativt menneske, som var en formidabel tegner, maler og grafiker, samt særdelse musiks begavet, og spillede klaver, guitar og kornet.  Det var jo meget berigende og inspirerende at være barn af en kunst-udøvende og musik-udøvende stor personlighed, og har påvirket os børn meget, især de 2 drenge i familien som begge er kunstudøvende og musikudøvende. 

Men der var også en skyggeside. Min far var meget OCD og pertentlig. Det var meget små ting, der kunne gå ham på, og fik ham til at flegne ud. Fx hvis osten var 'udhulet'. Man lærte at gå på listesko bogstavelig talt og  i overført betydning, når min farvar hjemme. Men sådan en personlighed er jo ikke velegnet, når man har sat 4 børn i verden, for børn er rod og uro!  

Ib og Jytte Olsen, 1926, 7 og 6 år gamle  

 Min  far blev født på Islands Brygge i 1919 i Halfdansgade. Året efter ankom hans lillesøster Jytte. Det var en god borgelig famille, hvor min farfar Kaj Olsen, ernærede sig som rejsende i manufaktur. Familen var altid velklædte , pæne og renlige. Og man fornemmer at der var en vis gammeldags husorden, hvor fysisk afstarffelsen blev bragt i anvendelse. 

Kaj Olsen, min farfar

Min far, Ib, viste tidligt talent for at tegne, noget han nok havde arvet fra sin mors famile, hvor 2 af hans onkler viste tegnetalent, især hans onkel Anton Olsen, som viste usædvanlige evner, og som, efter endt maleruddannelse, tog på valsen, og rejste Europa rundt, og endte i Algeriet, hvor han blev ansat som designer på en tæppefabrik, hvad han beskæftigede sig men hele sit voksenliv, i fm borgerkrigen i Nordafrika, flyttede han og familien til Blois i Frankrig, hvor vi stadig har familie. Der findes en del små livagtige akvareller med dagligliv, gadescener og landskabsbilleder fra hans tid i Nordafrika, som vi i familien sætter meget pris på. 

Anton Olsen: Gademarked i Algier, 1914

Min far havde derfor et stort ønske om at få en uddannelse i 'noget med at tegne', og det var også skolens anbefaling. Men da han gik ud af 2. fri mellem, så hans far fundet ham en læreplads som manufakturhandler, ikke noget med det tegnepjat!! Det ved jeg min far var meget ulykkelig over, da han løb fra sinelæreplads og søgte trøst hos hans spillelærinde (i klaver). Det var jo et stort drama i den lille pæne familie, og det har ikke været sjovt at være min far. Min farfar skulle også være ret kolerisk anlagt, og som min far fortalte 'et dumt svin', som gerne tog sig en ekstra slulr af flasken, og vist endte som ren alkoholiker. 

Min far Ib, til højre, i hvid kittel, ca. 1937- Frokostpause i Kongens Have - sammen med medarbejdere fra Recato i Klerkegade. 

Den ret unge Ib fik på en eller anden måde udvirket, at få ansættelse som arbejdsdreng i litografanstalten ReCato, som havde til huse Klerkegade i indre by. Her avancerede han til en egentlig læreplads i 1936, og var vist ret glad for at blive uddnannet som litograf, altså at lære arbejde med at tegne på store litografiske sten, som blev brugt til at typisk at trykke plakater, men også små ting blev trykt på denne måde, som fx. etikket til sardiner og dåser, der blev udført en tegning på en sten for hver farve. Recato, var en rekonstruktion efter det gamle Chr. Cato, der lå i Dronningensgade på Christainshavn. 

I midt 1950 erne blev der stor efterspørgesel efter reklametegnere, og samme med flere typografkollegar gled han over i reklamebranchen hvor lønnen var betydelig bedre end i trykkebranche, hvor lønningerne vist nok heller ikke var dårlige. Efter 10 år som ansat i et reklamebureau, beslutter Ib at blive fre-lance grafisk designer, og fil selvstændige lokaler i Vestergade, hvor han sammen med vennen og kollegaern Erik P. Christense, arbejde i resten af sim karriere. 

Ved siden af sit arbejde som grafisk designer, havde Ib en livslang kærlighed til New Orlans Jazzen. I 1948 købte han en kornet og fik lært at spille, og sammen med sin gode ven Helmuth Lassen var han med til stifte Danmarks første New Orleans jazzband: Hot Club Jazz Band. Siden hen spillede han på amtørbaisi i mange orkestre, med skiftende medlemmer lige ind til sin død i 2017. Dog kunne han de sidste par år ikke bidrage til andet end sin fysiske tildstedeværelse. 

Alle disse mange kreative sysler og hans store bekendskabskreds med andre grafiker, malere og musiker var dejligt inspirerende at være barn i sådant et hjem, men der var en bagside, for ligesom min var var kunstnerisk insprerende, så var på det personlige plan en sur mand i hjemmet. Det skyldes nok flere årsager. Han var jo selv blevet ret strengt opdraget, og selv om han gjorde oprør mod det konservative milieu fra hjemmet, og blev glødende kommunist og levede lidt anrkistuisk, så fornægte den strenge opdragelse sig ikke, og han kunne blive meget irriteret og ligefrem rasend over sjusk og sløseri. Heldigvis var min mor hans diamentrale modsætning, og hun forhindrede ham i at blande sig for meget i vores opdragelse, men vi oplevede dog  i hverdagen med mange små episoder, at min far kunne blive virklig irriteret over mange småting, og derfor var der en tendens til at gå på listepoter når han var hjemme, dvs om aftenen og søndagen, hvis han da ikke vat taget på arbejde, hvad han ofte gjorde.

En anden side, som man opdagede over tid, var, at min var var ret nærig med sine penge, blot ikke til sig selv. Da min mor, som mange andre kvinder dengang, var hjemmegående, så skulle hun jo hele tiden bede min far om penge til husholdningem vaskning og os børns tøj. Det kunne godt være lidt svært for min mor at få pengene ti,l at slå til, og det gav anledning til småskænderier. Det må have været ydmygende for min mor hele tisden at stå med hatten i hånden og tigge min far om penge. Til suig selv sparede min far ikke på noget. Huset var fukld af dyre kunstbøger, dyre grammofonplader, og når familien var sendt på ferie på landet i et eller andet billigt lejet sommehus, så spiste han på restauirant hver aften, medens vi skulle leve af spaghetti med  tomatketchup i sommerhuset. 

Min far, Ib, var en høj tynd mand og meget kunstnerisk. Han var uddannet litograf og var en umådelig dygtig tegner. Som yngre havde han kunstneriske aspirationer og malede og tegnede en del. Han blev taget en smule under vingerne af Folmer bentsen og fra den tid kendes en del tegninger med bymotiver , især fra Amager. Han gjorde sig også i naivistiske stil, med bymotiver og cirkusmotiver. Som vooksen kom han over i reklamebranchen og på et tidspunkt gik han solo og blev free lance tegner/grafisk designer og arbejdede i mange år med bl.a tilrettelæggelse af bøger.

Som 30-årig startede han på at lære at spille på kornet og sammen med Spille-Palle kom han med i Copenhagen Footwarmers, med bl.a Helmuth Lassen. 

Oprindelig blev han sat i lære som manufakturhandler, ligesom som sin far , Kaj Olsen,men han rendte af lære og fik skaffet sig ind hos en litografvirksomhed i Rødovre. 

Min far havde travlt på sit arbejde og derudover mange interesser og derfor var vi om dagen mest overladt til min mor, som gik hjemme, som man gjorde dengang. 

Når han var hjemme skulle han øve sig på sin kornet, ca 1 time hver dag, bagefter spillede han sine New Orleans plader på sin grammofon. I starten var det 78 plader, men ret tidligt fik han en pladespiller , der kunne spille LP plader.

Når det var søndag og han spillede kornet, og hr. Stahl spillede flygel ovenpå, var der gang i den.

En gang om ugen tog han ud og øve med orkesteret, og da jeg blev lidt ældre tog jeg af og til med. Det var med Bent og Inga Tranberg spille-Palle, Møbius på trommer og diverse bassister. En gang om måneden havde han kammeraterne fra orkestret hjemme og høre på plader, som de formentlig overvejede af spille numre efter. Når disse møder foregik andetsteds, så kunne det ske at konerne mødtes hjemme hos os til en koneaften, hvor alle kvinderne i deres fælles bekendtskabskreds fik en ordentlig tur, medens de drak stærk te og spiste kager til.

Efterhånden fik Ib temmelig travlt med sit arbejde, og arbejdes ofte til sent og i weekenderne. 

Farmor og Farfar

Min Farmor Magna Olsen, 1913

Min fars mor og far var Magna og Kaj Olsen. Jeg tror de var ved at blive skilt, for jeg erindrer at vi besøgte dem hver for sig. Min farfar skulle have været en værre drukkenbolt, jeg husker ham blot som en gammel slidt mand. Min farmor, derimod var en viljestærk dame, som havde skabt sig en tilværelse, som bestyrer af et lille filial af en kæde af renserier, som var ejet af hendes bror xxxx. Det var en lille butik der lå på Lyngbyvej i Gentofte, og der hørte en lille lejlighed til ovenpå butikken, på 1. sal. Som sagt var min farmor en meget bestemt dame af ret borgerligt sind. Og jeg tror ikke hun brød sig særligt meget om fars bohemestil, men hun sagde aldrig nogt til ham. Derimod kom hun med gode råd til min mor, om hvordan hun synes tingene skulle være i vores lille hjem, efter bedst borgelig stil. Det stødte naturligves min mor en del på manchetten, og de 2 fik aldrigt et hjerteligt forhold, for at sige det mildt.  Jeg vagt at i de første år af min tilværelse at hun havde besøg af sine forældre, mine oldeforældre i sin lejlighed på Lyngbyvej, et ret stille og hvidhåret par. 

Jeg husker en episode fra juleaften hos Farmor, hvor min fars søster Jytte og hendes mand + nogle flere personer var til stede, hvor min farmor fik et hysterisk anfald fordi jeg ikke kunne spise hovedretten: Flæskesteg ved juelmiddagen. Der blev nemlig først serveret risengrød med mandel i. Og den forspiste jeg mig på, så jeg var stopmæt. Ved samme lejlighed optrådte min far som julemand, udklædt efter alle kunstens regler, jeg husker jeg var rædselsslagen og gemte mig bag min mors skørter. 

Faster Jytte og onkel Jørgen

Onkel Anton Olsen fra Frankrig, Gevokken og Jytte Bruun, ca 1970 i deres villa på Gl. Køge Landevej 

Jeg skal nævne et par personer, som spillede en vis rolle i min barndom: Min fars søster Jytte og hendes mand Jørgen Bruhn. Jørgen var søn af større garnermogul, som egede et kæmpestort gartneri ved Gl. Køgelandvej i det der nu er Vallensbæk. I området var der et megastport arela med 100vis af drivhise, og marker med gevæskster. De dyrkede især blomster, nelliker tror jeg, men der var også frugtplantager, for hver jul fik vi en hel kasse med cos-orange, leveret af en vognmand fra garnteriet.

 Ved sin fars død overtog Jørgen sine forældres patriciervilla der lå på den anden side af Køge Landevej, overfor Gartneriet s indgang, der var inddækket af en høj muret mur. 

Villaen hørte til i den fine ende med en hall, med trapper op til 1. sal, hvor værelserne befandt sig. Der var spisestue og billardsalon. Og Tjenestepige, der serverede maden om aftenen. Onkel Jørgen passede gartneriet med Faster Jytte førte regnskabet. Der var fjernsyn  og onkel Jørgen havde selvfølgelig bil. 

Normalt så vi  ikke så meget til dem da de begge havde ret travl. Mest til Jul og ved en fødselsdag. 

Dog spillede de en stor rolle for mig ved 2 distinkte lejligheder, da min mor blev indlagt med galdesten, da jeg var en 5 år. Og da Iben blev født, da jeg var 7 år. Begge gange var Jytte og Jørgen så venlige at  passe på mig i døgndrift, for det kunne min far naturligvis ikke, da han jo gik på arbejde. 

Det var spændende at blive passet i et flot patricierhjem, med tjenestepige. Om dagen tog onkel Jørgen mig med hen på gartneriet, hvor jeg blev sat i 'lære' af en gartner, der instruerede mig i, hvordan jeg kunne, fjerne ukrudt fra 1 million nelliker i et drivhus. Jeg tror endda at jeg fik en timebetaling for det. 

Jeg har eftertiden hørt at Jørgen og Jytte gerne ville adoptere mig, da de var barnløse. Hvorvidt det er rigtigt, kan jeg ikke svare på. De adopterede siden 2 børn, en dreng Thomas, som gik gartnerlære, og pige Ulla, som blev husdetektiv i stormagasin. Min søster Iben fortæller, at hun tit blev inviteret hjem til dem, gerne i forbindelse med ferier, for at have en beroligende indflydelse på Ulla og Thomas, der vist nok altid var i totterne på hinanden,

Læs i øvrigt mere om min fars kunstneriske side  her:

Ib K. Olsen - Et liv med kunst

Ib K. Olsen - Tegninger, skitser og grafik - 1919-2017

Læs næste afsnit om Anton Olsen, min fars onkel

Retur til forrige afsnit om Sydamerika