Musik skal der til

 Musik skal der til

Jeg lærer at spille blokfløjte

I vores hjem gik man meget op i musik, især jazz-musik og barokmusik, især JS Bach. Min far musikalsk og kom fra et 'hjem med klaver', og han heavde lært at spille på det. Under sine læretid havde han også stiftet b ekendskab med guitaren, som flere af svendene på Recato spillede og i vores hjem hang der en sortmalet 3/4 guitar med en fin lyd.  Som ung havde min far også stiftet bekendskab med jazz-musikken, og han og ungdomsvennen Helmuth Lassen, købte 78-lakpalde med louis armstrong og Kiong oliver mnmm. Fx hos Kleinert i Chr. 9 s gade. Og i slut1940erne, anskaffede han sig en kornet, og fik lært at spille, og blev medlem af Danmarsk første New Orleans orkester Hot Club Jazz Band', hvor hans gode ven Helmuth lassen, spillede trombone. Han forstatte resten af livet med at spille i forskellig bands, i mange år,  ofte i små bands som var bygget op om ham selv, under navnet Ib K. Olsen og han Jazz Friends. 

Den musikintersse smittede jo af på os børn, og min bror Jakob blev professionel musiker. I hjhemmet blev der spillet meget grammofon, i begyndelse 78-plader, men jeg husker at min far kom hjem med en lyserød gennemsiigt Long Play Plade i rød vinyl med George Lewis i begyndelsen af 1950erne. Når det ikke var New Orleans Jazz var det Johann Sebastion Bach, der var på programmet. 

Jeg fik selv en rejsegramofon, som man skulle trække op, og som kunne spille lakpalder på 78 omdregninger i minuttet, og fik af min far nogle 78ere dubletter med bl.a Jelly Roll Morton, Fats Waller og Louis Armstrong. Senere fik jeg sdog en rigtig grammofon, som kunne sluttes til en lille radio. Grammofonen var et værk uden kasse, og kassen byggede jeg i en fritidsklub i Århusgade som jeg frekventerede hver lørdag, og som blev drevet af Henry Olsen, Ibs mangeårige yngre ven, som var uddanet radiomekaniker, men som senere i livet havde taget en uddnannelse som fritidspædagog. Henry olsen gik dog tilbage til elektronikken og oparbejde en selvstændig virksomhed, i et lille butikslokale i Århusgade, hvor jeg en overgang havde et lille feriejob, med at lave kredsløb, (det var føre de trykte kredsløbs tidem, så det var forskelligt farvede ledninger, der skulle samles om bindes i bestente strukturer.. 

Barokmusik på store 78ere

Brandeburgkoncerterne, Orchestersuiterne, Goldberg variationerne med Wanda landowska, Magnificat og Bachs 3. luth suite af Walter Gerwig. havde min far på store 78-ere bl.a. fra det tysje Archiv. 

 Jazzen og Bachs musik gjorde et stort indtryk på mig, og glæden ved det har holdt sig lige siden. Jeg kan dog sagtens h're andet end barokmusik, Mozart er skam også helt OK, lidt Brahms og Beethoven går an, Debussy og Ravel er OK.  På jazzens område er de mest Django reinhard og gypsy jazz, swing, klavermestre som Teddy Wilson, Art Tatum, Fats Waller er også populære. Og Bossa Nova med og uden jazz koryfæer som stan getz. 

Som ret ung lærte at spille blokfløjte og blev ret habil, ligesom en ukulele jeg havde fået i julegave. Her fik jeg lært simple akkorder, så jeg kunne spille en blues. 

Da min gode kammerat Jon Skulason fik en trumpet i juelgave, så ville jeg også lære at spille trumpet. Men her satte farmand foden ned. Han spillede jo selv kornet og øvede sig 1 time hver dag, og hans sagde at hvis jeg ville spille trumpet, så måtte han stoppe med at spille kornet, for vi kunne ikke genere naboerne med 2 gang trumpet. Naboerne som i forvejen klagede over min fars kornetspil, især når han stampede takten med foden i gulvet. Jeg synes jo ikke jeg kunne forlange at min far skulle stoppe, så i stede fik han mig overtalt til at lære at spille jazz guitar, og lærete mig om akkorder og greb, rytme mm. og gav mig akkorderne til forskellige jazz-numre. Jeg lærte så ved hjemmebrug at spille grundlæggende jazz-akkompagnements guitar på fars sortmalede 3/4 guitar. Den havde ikke nogen stor lyd med en fin klang. 

Jazz-trio

En ven af min far, Knud Bjarnov, var tegnelærer på Sølvghade Skole, og her kendte han 2 drenge på min egen alder, som gerne ville lave et jazzorkester. Han fik mig bragt sammen med Leif Johansson, der spillede trommer, og  Frank Bohnsen som spillede klarinet. Vi mødtes første gamng på S'lvgade skole, og fik dannet en sjov lille trio, og vi fik indøvet en del enkle numre. 

Leif Johansson

I Fjernsynet

Leifs johannsson mor havde meldt os til en talentkonkurrence i TV, og minsandten om vi ikke blev udtaget, så vi mødte op i vores stiveste puds, og blev indlemmet i eftermiddags tv, hvor vi efter at have vist vores talent uden kamera, endte med at spille 1 enlkelt nummer, efter en ung pige der dansede ballet! Udsendelsen måtte være optaget på bånd, for vi så den hjemme hos omtalte Leif Johansson i Tordenskjoldsgade, på 4 sal. Hvor vi en eftermiddag i sort-hvid fjernsyn så os spille (ret dårligt synes vi!).  Efter den udsendelse var jeg næsten berømt, for jeg vblev mødt med interesse i skolen og på gade, i nogen tid efter.

Mogens Elvig, som jeg lærte at kende tilbage på Lergravsvej på Amager, blev pinist i vores lille orkester

Orkester

Vores lille trio blev snart udvidet med Mogens Elvig på klaver (kammerat far Sundgården), Michal Kammer på kornet, en bassist og gutte xxx på trombone, og fik også en 'manager' der skaffede os jobs i københavnsområdet. Jeg haved i mellem tiden skiftet guitaren ud med en banjo, som var langt h'jere i lydniveau med ogspå ret hårde fngren, på grund af de hårdt spænde stålstreneg.  Orkesteret havde en levetid på et par år, med nogen udskiftning og uenigheder om spillestil, og opsløstys og blev vist nok samlet igen en gang eller 2.  Vi spillede mest til små private aarangementer, som skolefester o.l, men vi havde også et par sessionerpå styille dag i jazz-baren, chr. d. 9. i gaden af samme navn, som var startet af Bamse Kragh Jacobsen. 

Jeg spiller rennaissancemusik på luth til en middelalderfest i Søren Risbjergs kollektiv i Trørød, 1969

Klassisk Guitar

I mellemtiden, var min interesse mere gledet over i at lære at spille klassisk guitar, og var begyndt at gå til guitarundervisning hos Ole Heerup, (søn af Henry Heerup, og maler himself) ude på Hellerup Musikskole. Her lærte jeg hurtig efter Schaller og Scheidt s 5 binds musikskole. Efter 2 semestre på Hellerup musikskole, flyttede vi undervisningen til Ole Heerups atelier i Kronprinsessegade, hvor der nok var mere snak end undervisning. Her mødte jeg også ghans mor. 

Da jeg blev 18, fik jeg min egen guitar i fødselsdagsgave, det blev en brugt  Schlünsen, som jeg fik lov at prøve og købe i Schlünsen værksted på 1. sal i Skindergade, lige ved siden af Jorcjks Paasage. Se herom senere. 

Bas

Jeg var blevet venner med Peter West, som var lærling hos A rne xxxxx musikforretning i Skovbogade, mellem Skindergade og Strøget, ved Jorcks Passage. Han spillede selv trlækbasun. Han kunne låne instrumenter med hjem, og af ham lånte jeg en bas, som jeg slæbte hjem fra hans forældres lejlighed (nede ved svinget på STrandboulevarden). Jeg anskaffede et bas-skole ved xxxxx, og så begyndte jeg at øve mig. Jeg havde den i nogle måneder, og det var da sjovt nok, men blev lidt kedeligt at stå alene og spille bum-bum-bum hele tiden, og underboen klagede til min mor, om at hun var ved at blive sindsyg af at høre det der evindelige bum.bum.-bum ned i gennem gulvet. Så den blev afleveret tilbage til Peter West!

Luth

Ole havde ogs en renaissance Luth bygget af Hans Jordan, og sådan een ville jeg jog også lære at spille på, så jeg bestilte een hos Musikforlagte Engstrøm og Sødring i Knabostræde. Den skulle først bygges , så der gik vel 1½ år før den dukkede op til en ret pæn pris, og jeg måtte låmne af Ole Bisted for at have råd til at betale den. Senere købte jeg også en barokluth af samme Hans Jordan. 

At spille luth var noget helt andet end guitar. En luth var dobbeltstrengen (på nær de 2 første strenge), så man skulle slå to strenge an samtidig. og så havde den basstrenge. Alle de mange strenge fik tonen til at lyde lidt mere harpeargtigt, og charmerende, men det var selvfølgelig også et stort arbejde at stemme instrumentet, især fordi at 'skrierne' der stgrammede og løsnede strerngen var at typen violinskrue, som via en konsik form skulle  sidde fast ved gnidningsmodstand, i modsætning til guitar hvor der var en for tandhjulks udveksling. 

Nå men jeg fik lært at spille ved at 've mig en del. og senere fik jeg skiftet tarmstrengene ud med plæstik, så det hjalp en del.  En renæssanceluth er en stemt lidt anderledes på d strengen end end guitar. En Barokluth er deriomed stemt helt anderledes, nærmest i d-moll harmoni, så fingersætningen var fuldstændig anderledes, så det skulle man lige bruge nogen tid på. 

Violin

I en marskandiser i Valby købte jeg en violin for 200 kr. UHA, det var et svært instrument at lære, og det kom jeg aldrig til at lære ordentligt. Det var svært at holde instrumentet under hagen uden at spænde, og føre buen hen over strengene uden at det lød forfærdeligt!

Hammerspinet

Jeg købte et hammerspinet engang i begyndelsen af 1980erne hvor vi kommet lidt til penge. Det var et dansk bygget Marcussen klaver/spinet, som hans søn håndbyggede i en villa i Vanløse. Det var et dejligt instrument som jeg i mange år havde glæde af, selvom jeg aldrig blev fuldt kørende i det. Men jeg havde glæde af at lære at spille efter noder, og tilnærmreme mig flere af Bachs ting, bl.a 2. satsen i Italiensk Koncert, samt lidt jazz ting, 

Læs også om Schlünsen guitarbugger og hans hyggelige værksted i Skindergade: