50 års studenter jubilæum for III mnb Schneekloths Skole - 21 juni 2013

 50 års studenter jubilæum for III mnb Schneekloths Skole - 21 juni 2013

For 50 år siden blev man student fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole, der lå på Værnedamsvej på Frederiksberg, på grænsen til Vesterbro. 

I dag, 50 år senere, skulle vi så mødes igen på selv samme dag på restaurant Allégade 10, med koner eller kærester. Man var nok meget spændt på at se, hvordan det skulle spænde af, og om man overhovedet kunne kende nogen, og om de andre kunne kende én igen?  3 der var døde: Bjørn Eng, Stig Erichsen og Bache og der var 3 andre der ikke kom: Claus Jespersen var for syg, Poul Andreasen (skulle være blevet uvenner med Frans og Carsten Fogt), Bjarne Lytje og Karsten Bjerring  havde meldt afbud. Derudover kom 2 tidligere klassekammerater: Bjørn Vidstein og Bent Eriksson, samt Lilian Erichsen, Stigs enke.

I starten var det lidt anspændende, at skulle gense de gamle klassekammerater, men Frans fik hurtig hyggesnakket med alle, og alle var positivt indstillet på af det til at fungere. På en besynderlig vis, kom folk til at ligne dem, de var dengang, (især som aftenen skred frem -- ha ha!). Det var i stemmerne man genkendte folk på. Alle var naturligvis blevet meget ældre, gråhårede/hvidhårede, eller slet ikke noget hår. Og stort set alle havde taget nogle eller mange  kilo på her og der, men temperamenterne var de samme. Man fik hilst på gamle drenge og koner efterhånden som de kom dryssende, medens Frans instuerede os i aftenens begivenheder i et lille lokale i Allegade 10.

Efter at ha' småsludret lidt forsigtigt på kryds og tværs gik vi til bords . Der blev serveret fersk laks, kalvefilet og is, med hhv øl, hvid- , rød- og desertvin ad libitum. Efter spisning blev der vist en film med billeder og klip fra vores 3 år som elever på Schneekloths. Bagefter fik vi kaffe udendørs ved små borde. Der var trangt og koldt, og der blev brugt nogen energi på at holde varmen, medens det væltede ned fra oven med regn på soltaget.

III mnb - 2013 - Gerhard Glud, Frans Thomsen, Cartsen Vogt, Claus Ib, Per Mogens Petersen, John Bagge Andersen, Erling Vidstein, Svend Jørgen Rasmussen Augsburg, Bent Eriksson 

Mette og jeg var til bords med Lilian Erichsen, Carsten Fogt, Sten Bauers og hans kone. Lilian og Carsten var uhyre nemme og skægge at snakke med, medens snakken med Bauers og kone var noget mere op af bakke. Senere fik jeg god lejlighed til også at snakke med John Andersen (nu Bakke), Svend Jørgen Rasmussen (nu Augsburg)  og Jørgen Haukohl. Lidt med Gerhard Glud, men desværre ikke nok. Jeg fik desværre heller ikke snakket med Per Mogens, så meget som jeg gerne ville, men vi har også lidt kontakt via e-mail. Frans ligner sig selv + 50 pct. Han er noget af et livstykke og det kører på fuld fart med ham. Han bor i Luxenbourg og i Barcelona, og så er han en del i England og Danmark, med sine virksomheder. Han er kæreste med Hanne Pape, der er/var Dansk konsul i Barcelona. Han var sprechtstallmeister på arrangeentet og dirigerede rundt med os på kærligste vis.

Erling Vidstein gik ud af 2. g for at blive professional fodboldspiller på Mallorca. Han har lavet lidt af hvert i Spanien, og bor nu i Barcelona med sin smukke spanske hustru Carmen. Vidstein kunne ikke huske mig, selvom vi lavede fysikforsøg sammen i hele 2. g. 

Svend Jørgen Rasmussen/Augsburg har været praktiserende læge i Roskilde i 25 år, og er holdt op for nogle få år siden. Han er gift med sin ungdomskæreste fra Marie Kruses pigeskole (kan ikke lige huske navnet), hun har arbejdet som sygeplejerske på Holbæk Sygehus. Han spiller stadig klassisk guitar, samme med Lars Trier. Hans søn studerer klaver på musikkonservatoriet.  Jørgen ligner sig selv fra dengang, med et stort flot hår og smil, har lagt sig lidt ud. God og fornuftig at snakke med.

Carsten Fogt havde barberet alt sit hår af og fået skæg. Men hans stemme var fuldstændig den samme. En person med et sprudlende humør, og et kæmpe snakketøj. Han er stadig ungkarl og bor i samme lejlighed på Østerbro, som han flyttede ind i som ganske ung. Han har sommerhus i Kregme og handler ind i Ølsted og Frederiksværk, så det kan være vi møder ham næste gang vi handler ind i Frederiksværk.

Stig Erichsen døde for 15 år siden af en arvelig nyresygdom, som hans mor og søster også havde, og hans søn, som har fået en nyre fra sin mor Lilian.  Lilian var en dejligt varm og  skæg person at lære at kende. Hun fristede os en del med medlemskab af Schneeklothianer Samfundet, hvor der skulle være gang i den.

John Andersen/Bakke lignede sig selv fuldstændig, bare i en ældre, let rynket, udgave og med briller. Efter endt turnus Han slog sig ned syd for Esbjerg som praktiserende læge i et stort hus, som på et tidspunkt rummede tre læger. I dag er han på pension, med lidt sidearbejde for Esbjerg kommune og har også en lejlighed i København og et sommerhus på Fanø. Han har fået tre børn, hvor den ene, som læge,  arbejder i Oslo, medens de 2 andre bor i København. Han ligner sig selv meget fra dengang. Vi fik en kort , men god snak om hans barndom i Valby, hvor han boede i Valby Kirkevænge en sidevej til Gl. jernbanevej, hvor de legede på jernbaneskråningerne til fare for sig selv og s-togende.

Sten Bauers var ugenkendelig indtil man hørte hans stemme. Så var han genkendt. Stadig meget pedantsik i sin udtryksmåde. Han er gift med den tilsyneladende noget ældre Adda Michelsen, som han vistnok skulle have truffet på 25-års gymnasie-jubilæum? Sten startede på ingenør studiet, men blev aldrig færdig, men blev ansat som IT-mand i forsikringsbranchen, hvor han blev hængende. Han spiller stadig skak på klub basis. Han havde Bjarnes billede af Plesner med til lejligheden, velholdt og fint indrammet. Desværre glemte jeg at tage et billede af det i forvirringen. 

Gerhard Glud så slidt ud, men udtrykte sig på samme slagfærdige måde som i sin ungdom. Blev uddannet skolelærer og har arbejdet i Brøndby Kommune , men holdt op da det blev for slemt. Det var hårdt. Hans store lidenskab er bridge, hvor han har deltaget i danmarksskabet flere gange uden dog at have vundet. Jeg syntes jeg hørte noget om at han havde fået en bypass operaton, men det kan jeg have misforstået.

Jørgen Haukohl lignede også sig selv selv en del, om end i lidt udvidet udgave. Har arbejdet siden sin ingenøreksamen i Rambøll, og arbejder stadig på fuld kraft, ja mere end det. Han mindede mig om min deltagelse i atomkraft marcherne i 1962 og 1963, som han i dag udtrykte end vis imponerethed over, for som han sagde: vi andre tænkte ikke på anden end at lære vores lektier.

Sten Eriksson havde fået banket en kæmpe kæde af hvidevareforretninger op, og var i dag bogholder i sin søns bookingfirma. Holdt sig godt med et flot hvidt hår men iø ugenkendelig.

Per Mogens Petersen var nok den der lignede sig selv mest, måske pga hans karakteristikske mellemrum mellem tænderne, og hans rungende latter.