1968 - Oprør på Københavns Univeristet

 68-oprøret på KU

1968- sociologer på Frue Plads
Ruth Nyhuus - Britta Mikkelsen, Mette Risbjerg, Søren Risbjerg, Nils Mortensen
foto: Claus Ib Olsen

I maj 1968 gjorde studenter på de fransk universiteter i særdelshed Sorbonne i Paris oprør. Der var mange årsager. Der havde gennem 1960erne været en stor frihedsgørelse i den daglige kultur. The Beatles,  og Roling Stones gik med langt hår. man eksperimenterede med hasch svampe, og buddisme og orientalsk livssyn fandt sit indtog. Og en gryende interesse for marxisme holdt sit indtog. Og for nogle blev orientalsk røgelse og hashpibe skiftet ud med Das Kapital

Men det øvrige samfund, kørte stadig løs i sine gamle rammer, og havde ikke til sinds at ændre sig bare fordi nogle unge mennesker sad ved storkespringvandet og spilled folkenuiusik og røg hash. 

Så på et eller andet tidspunkt skulle nogen forsøge at sprænge rammerne og påbegynde øndringer. og det sker så på universiteterne, hvor man i et stort omfang ønsker reformer af styreformet, som dengan med rette blev betegnet som et 'professorvælde'. For det var dem der suverænt bestemte alt om hvad derskulle foregå. Det var alene dem der sad i fakultetet og bestyrede institutterne og undervisningen. Lektor , undervisningsassistente, og praktisk personale havde ingen indflydelse på noget. Og slet ikke de studerende. 

Jeg havde anledning til på egen hånd at stifte bekendskab med oprøret i Paris maj 1968, da Bjarne Lytje, sammen med 1 af >Bjarnes lægestudekammerater, kørte en bil til Paris for et biludlejningsselskab. Og vi anjkom midt i det værste slagsmål i mands minde, hvor studenterne havde barrikaderet sig på Sorbonne, og havde brændt biler af i gaderne, og brækket murstene op fra gadebelægningen for at bruge som kastskyts mod politi og politisoldater. 

Heldigvis var ikke selv fysisk involveret i den egentlig ballade, men man kunne høre larmen fra sidegaderne. 2 dage efter var der generalstrjke hvor fagforeningerne tilsluttede sig studenternes krav om reformer, også generel i samfundet. Der var 10.000 vis af mennesker i gaderne som sluttede på Place de la republique!!

Andre steder startede lignende oprør, Berkley i Californinen, Von Humboldt i Berklin.

Herhjemme blussede samme konflikjt op inspireret af lignende begivenheder fra universiteter i den vestlige verden, og Mogens Fog, måtte bøje sig og inkalde til forhandliger, og den radkale undervisningsminister måtte reformere universiteter og højere læreanstalter. 

Demonstartion på Frue Plads
foto: Bjarne Lytje hansen

I efteråret 1968 nedlagde de studerende 'arbejdet' og krævede reformer, og ved forskellige fredelige massdemonstartioner og besættelser af fakultetskontorer, vandt man gehør for ideerne om reformer. Vi blev også støttet af de yngre lærerere, lektorerne, som ind til nu ikke havde haft nogen indflydelse,

Det var forholdvist fredeligt altsammen, folk hyggede sig og drak øl, og kissmissede, og tog det som een stor fest. 

Resultatet blev dog ret stort. Der blev oprette studienævn hvor lærere og studenter havde indflydelse. Det samme gjaldt fakultatet hvor der nu blev åbnet for professorer, lærere, studerend og det praktiske personale havde stemmeret, overfor vigtige beslutninger og ansættelser.

Senere dog, da kapitallogikken og de hårde marxister fik indflydelse, gik der politik i rådene og det blev lidt mareridtagtigt, og steder hvor der var store skkænderier. 

Personligt oplevede jeg at blive lagt for had, fordi jeg ikke havde den helt rigtigt indstilling til den form for marxisme, som et lille flertal dyrkede. Jeg mente i min naivitet, at man skulle dyrke det klassiske indstillinger til god forskning: At alt skulle prøves objektivt, og diskuteres fordomsfrit. Men nej det var ikke indstillingen. Man skule spørge hvergang, om det man foskede i, gavnede arbejderklassen!! Så da mit stipediat udløb i 1978, og jeg fik job på Danmarks Statistik, føltes det som en lettelse at komme hen til et sted, hvor Bossen bestemte det hele.