Jeg får en lillesøster og kommer i skole - Sundpark Skole

 Jeg kommer i skole og får en lillesøster

Iben og Claus, Lergravsvej, 1951

Jeg husker der blev snakket om noget der hed Bernadotteskolen i mit hjem, og som mine forældre mente at jeg skulle gå på. Men som så andet , blev det ikke til noget, og jeg blev indsluset i den lokale kommuneskole, som vel var hverken værre eller bedre end, andre kommuneskoler. I 1951 begynbder jeg i skole , et par måneder efter at min lillesøster Iben var født. Det betød store ændringer i mit liv. Fra at have været enebarn og ret forkælet, var der nu en anden som optog min mors (og fars) fulde opmærksomhed, Og jeg følte mig skubbbet tilside. Det var jo nok helt naturligt, at det måtte være sådan, at nogety af den opmærksomhed som jeg fik af familen blev dirigeret over på min lillesøster. Jeg vil ikke sige at jeg oplevelse et følelsesmæssigt svigt, for det gjorde jeg slet ikke, men nok mere et praktisk svigt, idet min mor naturligt nok havde travle med at tage sig af min søster, amme og mælkeflasse og skifte og lulle i søvn. 

Mine 2 søstre Henriette og Iben ca. 1967 

Sundpark Skole

Sundpark Skole 

 Uheldigvis faldt det sammen med at jeg bekyndte i 1. klasse på Sundpark Skole der lå skråt over for vores boligkompleks, så der var ikke langt til skole.  Skole var nok ret gammeldags, og med kønsopdelte klasser: Drengeklasser og pigesklasser, og 2 skolegårde.  Jeg kan huske at vi skulle lære de små tabeller i regnetimen, og skulle sige dem højt i kor. Jeg må have syntes det lød sangbart, for en dag gav jeg mig til at synge på en af tabeller 3,6,9,12 ..... . Og regnelæreren flegnede helt ud og skreg: HVEM ER DET DER SYNGER!!! ... medens fråden stod ham om munden. Jeg rakte forsigtigt fingeren op, og blev straks kaldt op til læreren som gav mig en ordentlig lussing.  Siden da, har jeg aldrig sunget i regne- og matematiktimerne.  

Jeg fik da lært og læse og skrive, og synge salmer og sange. Men min skrift var sandelig ikke ret imponerende. Det var skråskrift man lærte dengang!

Og min orden var ikke specielt imponerende heller, og min skoletaske lignede en skraldebøtte. Megen praktsik støtte fik heller ikke hjemme, jeg bad heller ikke om dem. Dog min far, Ib, overhørte mig i tabellerne. Især 7-tabellen var svær og 6-tabellen også.   

Da vi fik mad på skolen, blev der heller ikke smurgt madpakke hjemmefra. Det var den kommunale madpakkeordning, hvor vi alle kuunne får en nysmurgt madpakke med 4 stks rugbrødsmadder, og 1/4 mælk. Maden var for det meste udemærket, men leverposteget med stykke klistret rødbed, eller sildesalalten var slem. Og om vinteren, så skete det ofte at mælken i de små kvartliters glasflasker var frosset, vallen var skildt ud, og smaget lidt aparte.

Vaccination mod tuberkulose.   

En dag blev hele klassen kaldt op til skoleklægen, der lår i tagetagen på skolen. Her blev vi beordret til klæde os af, pånær underbukser, og stille op i en lang række, alle 28. Og så blev vi en af gangen  vaccineret mod tuberkulose, den såkaldte Calmette vaccination. Det var ikke noget med engangsprøjter og supetynde nåle. Nej. En ordnetlig hestsprøjte var det, som sygeplejerske steriliserede ved at stikke kanylen ind på et gasblus, eller bunsenbrænder, der stod og hvislede. Det var en gruopvækkende oplevelse, og der var flere, der besvimede før, under og efter vaccinationen. 

Calmette Vaccination

Sener blev jeg vaccineret mod kopper nede på seruminstituttet på Amager Boulvard. Det var anderledes fredsommligt, og bestod blot i at man fik et lillebitte snit med en skalpel i skuldren. Dert kunne knap mærkes. Men jeg blev ret syg bagefter. 

Jeg lærer at cykle - FRode og Lise

Claus med cykel, 1953

I sommerferien 1951 får jeg en cykle, og skal lære at cykle. I starten kørte min far rundt med mig i kvarteret hvor vi boede, Østrigsgade, Backersvej og de små villaveje. Men da han jo skulle arbejde , så besluttede de at sende ud til Frode og Lise, der dengang boede i et lille hus i hovedgaden Gl. Holte by, hvor vi 2 år  skulle købe grund til et sommerhus. Frode og Lise flyttede senere til en lille lejlighed å 4. sal  i 2. baggård i Jægerssborggade på Nørrebro, der den gang var rent slum, og nu er vældgi smnart om bo på.

Frode og Lise var 2 af min barndoms mentorer i fraværet af min far. Og jeg havde en dejlige uges tild der, hvor Frode tog mig under vingerne og fik mig lært at cykle. Frode var en fascinerende person, som havde 2 kæmpear efter en brandskade på en bornholmsk fiskerkutter, hvor han i et stormvejr var faldet ind i kbrændende varm kakkelovn ombord, og havde fået 2 store brandsår. Han havde et flot guldur, der bl.a. også var stopur. Og en lille revolver, hvor spidsen af hanen dog var filet af. 

Frode var glødende kommunist, og arbejder journalist. Men han tog alt slags arbejde, bl.a. har jeg mødt ham som billetkontrollør i en sporvogn i København. 

Forde og lIse fik 5 børn, og flyttede ud i noget socialt boligbyggeri i Husum, hvor de havde en dejlig stor og lys lejlighed.  

Som teenager besøgte jeg dem ofte om lørdagen eller søndagen, hvor jeg cyklede ud fra Østerbro til Husum, med guitaren på ryggen, for at hygge mig hos dem, de var meget gæstfire, og lyttede gerne til mit spilleri. 

. De havde ofte komsammen med Lise yngre søster og svogeren. Mellem Lise og søsteren opstod der, desværre et ueninghed, om noget med brikvævning, som søsteren tog patent  på, og som Lise mente søsteren havde tyvstjålet fra familien. Det førte til et uheldigt brud mellem de 2 søstre. Sener flyttede Frode og Lise til Nordjylland. 

Lises 2. søster Margit arbejded i.æ på Danmarks Statisk og var var sekretær for en af kontorcheferne Nationaløkonomi, tror jeg. 

Næste afsnit: Mit lidt forvirrede skoleliv i 1950erne