Jon Skulasson Marott - Guldfund i Dyrehaven

 Jon Skulasson Marott

Jon Skulasson Marrot ligger forrest som 'død' foran Lars og Jørgen Sønderstrup
hjørnet af Randersgade og Bogensegade 

En god ven, som jeg traf lidt sent i min pubertet var den 1 år ældre  Jon Skulasson Marrot. Hav var søn en islandsk maler Skulasson, som boede i Fiolstræde, og som begik selvmord. Hans mor var af god højborgelig afstamning, og hendes onkel var Nationalbankdirektør. Derr var en lillesøster også.

Jon var et spændende bekendtskab, for han var meget mere avanceret, end mine øvrige kammerater. Han hev mig med til mere avancerede ting, og var en dygtig gymnast. 

I erindrinegs skarpe ly, slår det mig at Jon var meget kropsfixeret. Har var ikke ret høj, men meget stærk, og som sagt en god gymnast.

I den lange skolesommerferie var hans yndlingsbekæftigelse, når vejret var til det, at cykle til Bellevue og lege strandløver. 

Her havde han et trick med at vi skiftede til badetøj på den offentlig strand, og så gå ud af molen, der skilte den offentlig fra den private strand, og så hoppe i vandet til livet, medens vi holdt vores tøj hævet over hovedet, og så vade ind til den private strand, hvor vi så havde fundet nogle 'faste pladser i den bagerste del. 

Her kunne vi så lege strandløver og ligge på vores medbragte håndklæder, og lade som om vi var noget, medens vi studerede alle hellerupborgerne der lå omkring os. Jeg kiggede mes på damer. Og der var masser at kigge på. Jon kiggede mest på mænd. Han var stærkt optaget af mænds kroppe, sammmenligmnet med hans egen, og vurderede og vejede , deres kroppe, brunhed osv mod sin egen. Han var mørk så han havde let ved at blive brun, medens jeg var særdelse mager, og bleg, og blev uhyre enemt solskoldet. 

Jon var i en vanskelig alder og havde problemner i skolen, så på et tidspunkt i 7 klasse blev han taget ud og sendt til søs. Og herefter så jeg ham kun sporadisk, når han var hjemme fra fra havet. I mellemtiden var moren flyttet til en nyere bolig længere nede af Strandboulevarden, hvor jeg besøgte hende og Jon et par gange ind til vi helt slap forbindelse. Jeg mener at have hørt at han skulle være død, muligvis selvmord? 

Guldarbåndsure fundet i Dyrehaven

I mine præ-teenage år tog vi ofte i Dyrehaven. da vi boede på Østerbro. Det var jo en større ekspedition, så man blev udstyret med gummistøvler, dolk, kamera, madpakke og penge til sodavnad. 

På en af turen fandt Jon Skulasson og mig i nærheden af nogle stråtagsdækkede foderpladser, nogle guld armbåndsure til damer, 3-4 stks. i græsset, spritnye. Det var sådanne nogle ret små urværker med guld'remme', så vi mente ikke at vores mødre var interesserede, så vi besluttede at være artige, og aflevere dem til politiet. Den nærmeste politistation var i Odensgade ved Trianglen, så da vi kom , eller nok snarer næste dag, gik vi artigt op og forklarede vores fund til den vagtghavende. Han sendte os ovenpå til kriminalpolitiet, der interesseret modtog urene og hørte på vores forklaring. 

Et par uger senere fik at vide at politiet gerne ville bese stedet, så de hente mig og Jon på vores adresser, og 2 kriminalbetjente i cicil, kørte os i deres tjenestebil ud til Dyrehaven, og vo viste dem hvor vi havde fundet urene, og ledte lidt i græsset om vi nu kunne finde flere ure. Det kunne vi nu ikke, så de flinke betjente kørte os hen til en pølsevogn eller noget, hvor vi fik pølser og en sodavand, før de kørte os hjem.

Mere hørte vi ikke til safe.  Muligvis var der noget om stort smykketyveri i aviserne, men det kan jeg simpelthen ikke huske.