Jeg starter med at læse Sociologi på Københavns Universitet - 1963

 

Sociologisk Institut i Fiolstræde i den gamle Metropolitan Skole
Tegning: Claus Ib Olsen, 2020

Sociologi

I 1963, i slutningen af 3. g. på SChneekloth Gymnasium skulle vi beslutte, hvad der så skulle ske uddannelsemæssigt. Dengang var der ikke noget der hed sabbatår. Det var bare lige på og hårdt med studiet. Det var ret pudsigt for de fleste af mine klasskammerater havde allerede en ret klar ide om hvad de skulle studere. De fleste ville være læger 4 stks., Ingeniøre 2stks, jagerpilot 2-3 stks, revisor 3 stks, skolelære 1 stks, Brygmester 1 stks, og så jeg, der ikke rigtigtigt vidste havde så. Vi havde fået udleveret en lille bog om studiemulighederne. Den blev studeret flittigt, og jeg blev tiltrukket af et ret nyt studie: Sociologi på KU. Det var en magistergrad, og der var ikke megen undervisning, selvstudier var vejen fre,. Hovsa! Det er lige mig!, tænkte jeg, så kan jeg sove længe om morgenen, og senere læse op. 

Sociologi var et ret nyt fænomen i 1960erne. De fleste kendte psykologi, men sociolgi var et ukendt land for de fleste. Der var dog udgivet 2 bøger på dansk: Svalastogas: Social Status og 'Det ensomme Massemenneske' begge i gyldendals uglebøger. Jeg læste flittigt i 'Det ensomnme massemenneske', som jeg nok ikke forstod så meget af, så det var altsammen lidt gådefulædt og romantisk.   Jeg var en aften til introduktion på Økonomisk instiyut, hvor Aage Bødtker Hansen holdt et lille foredrag om studiet på Sociolgi, der lå under det Samfundsvidenskabelige Fakultet sammen med Økonomi og Jura. D

Jeg fik meldt mig til sociolgi og blev optaget og startede på studiet septemer 1963, sammen med 59 andre. Det var 5 dobling af studieindtaget fra året før, så det var lidt af en sensation. 

Socilogisk Institut holdt til i stueetagen på Metropolitanannekset, den gamle Metroplitanskole, tegnet af CF Hansen, på hjørnet af Fiolstræde, Frue Plads og St, Kanikkestræde. Og en del af den sparsomme undervisninge foregik på 1. salen, ved Johs Noordhoek, en hollandsfødt dansk gift sociolog. 2x2 timer om ugen. Derudover var der vist 2x2 timer s undervisning i 'Det Danske Samfund' sammen med Øknomerne. 8 timer om ugen var til at overkomme!  Nordhoeks forelsæsninger var ret kedelige, og stoffet virkede uvedkommende i starten, hvorimod materielt i Det Dansk Samfund, var langt mere konkret, hvor man gennemgik udviklingen Danamrks erhverv og samfund belyst konkrete statistiske ke oplysninger (Statistisk årbog. 

Instituttets bibliotek var mødestedet for os unge studerende , hvor vi kunne kigge på de mange bøger, møde ældre studerende, og lærerne, og udveksle synspunkter og meninger. Pga den sparomme undervisning havde man organiseret det sådan at de ældre studerende var mentor for 3-4 af de nye. Jeg og 2 andre fik en ældre studerende, Herdis Mortensen som mentor. Vi mødtes en gang om ugen i hendes lille klubværelse på 4. sal. i sidegade til søerne, tæt ved lille triangel. Hun blev en ven for livet, og vi omgikes privat i mabnge år, ogs å efter hun blev gift med en fisnk socilogistuderende Voldemar Suikoff, som var finsk.riussiks afstamning. 

Lærestaben opå instituttet bestod af Professor Kåre Svalastoga, fra Norge, Can Jur. Erik Høegh, Cand Jur Preben Wolf, Manninche og Johs Noordhoek, samt Kirsten Rud. De havde fast gang på instituttet. Erik Høegh var en charmende distanceblænder, inspirerende og karismatisk, men også en lille smule ustabil og lidt tynd i betrækket. Han var altid set rygende en cigar, medens han udbredte sine teorier for os måbende hob. 

 Johs Noordhoek var en yndre pæn mand født i Indonesion og studeret sociolgi i Holland. Talte udmærket dansk med lidt accent.

Så var der de ældre studerende, hovr især Tom Rishøj, Aage Bødtcker Sørensen gjorde sig bemærket. 

Pusdigt nok endte Jeg, Noordhoek og Tom Rishøj sammested, nemlig Danamrks Statistik. Derom senere. 

Jeg fik mange venner i mine studieår, hvoraf de fleste mistede jeg forbindelsen med senere. Jeg kan nævnte Nils Mortensen, som jeg pudsigt nok havde gået i folkeskolen ed på Vibenshus skole fra 3-5 klasse i underskolen. Frank Henriksen, som pudsigt nok havde gået i en klasse over mig på Schneekolt Gymnasium. Jesper Bruus som jeg igen var kollega med i Danmarks Statistik. Derudover Ole Jess Olsen, Ib Jørgensen, Hans Aage, Bjarne Andersson, Bent Bøgh Andersen, Søren Risbjerg Thomsen for at nævne nogen. 

Studiet var ind imellem lidt kedeligt og jeg må indrømme at jeg havde det lidt svært med koncentrationen. Derimod gik det vældig godt med det sociale, hvor jeg deltog i mange snakke- og studiegrupper. 

1. september 1963 starter jeg på faget sociologi på Københvans Universitet. Det betragtes som en forskeruddannelse så derfor er der ikke en kandidatgrad men en magistergrad, der skal tages. Dvs i stedet for en stor opgave er det en magisterkonferens, der skal skrives. Der møder 50 unge mennesker op den første dag til forelæsning hos Johs Noordhoek, en hollandsk sociolog bosat i Danmark og dansk gift. Sociologisk Institut lå i Fiolstræde ved Frue Plads i den gamle Metropolitan Skole (det Forsømte forår). Instituten havde beskedene forhold i stueetagen, og vi fik undervisninge i lokalerne ovenpå. 

Det er er første gang så mange har meldt sig til studiet! Det svarer til en fordobling af samlede antal studerendepåstudiet, der hører under det samfundsvidendenskabelige fakultet og vi har visse fag sammen med de økonomistuderende. 

Der er ikke meget undervisning. 2x2 timers forelæsning om sociologi plus 2 x2 timers forelæsning i det Danske Samfund, sammen med økonomerne, og 2x2 timers 'øvelser' i samme fag hvor vi gennemlæser en moppedreng af en bog 'Det Danske Samfund' , og som vi skal tygge os igennem kombineret med opslag i Statistik Årbog, for at få de seneste tal om dansk økonomi, befolkning boliger mm mm. Lidt tøtr men ævelserne er alligvel interessante for flere politisk interesserede studerende stiller god spørgsmål til læreren, en af Kampamnns sønner. 

Sociologi

I 1963, i slutningen af 3. g. på SChneekloth Gymnasium skulle vi beslutte, hvad der så skulle ske uddannelsemæssigt. Dengang var der ikke noget der hed sabbatår. Det var bare lige på og hårdt med studiet. Det var ret pudsigt for de fleste af mine klasskammerater havde allerede en ret klar ide om hvad de skulle studere. De fleste ville være læger 4 stks., Ingeniøre 2stks, jagerpilot 2-3 stks, revisor 3 stks, skolelære 1 stks, Brygmester 1 stks, og så jeg, der ikke rigtigtigt vidste havde så. Vi havde fået udleveret en lille bog om studiemulighederne. Den blev studeret flittigt, og jeg blev tiltrukket af et ret nyt studie: Sociologi på KU. Det var en magistergrad, og der var ikke megen undervisning, selvstudier var vejen fre,. Hovsa! Det er lige mig!, tænkte jeg, så kan jeg sove længe om morgenen, og senere læse op. 

Sociologi var et ret nyt fænomen i 1960erne. De fleste kendte psykologi, men sociolgi var et ukendt land for de fleste. Der var dog udgivet 2 bøger på dansk: Svalastogas: Social Status og 'Det ensomme Massemenneske' begge i gyldendals uglebøger. Jeg læste flittigt i 'Det ensomnme massemenneske', som jeg nok ikke forstod så meget af, så det var altsammen lidt gådefulædt og romantisk.   Jeg var en aften til introduktion på Økonomisk instiyut, hvor Aage Bødtker Hansen holdt et lille foredrag om studiet på Sociolgi, der lå under det Samfundsvidenskabelige Fakultet sammen med Økonomi og Jura. D

Jeg fik meldt mig til sociolgi og blev optaget og startede på studiet septemer 1963, sammen med 59 andre. Det var 5 dobling af studieindtaget fra året før, så det var lidt af en sensation. 

Socilogisk Institut holdt til i stueetagen på Metropolitanannekset, den gamle Metroplitanskole, tegnet af CF Hansen, på hjørnet af Fiolstræde, Frue Plads og St, Kanikkestræde. Og en del af den sparsomme undervisninge foregik på 1. salen, ved Johs Noordhoek, en hollandsfødt dansk gift sociolog. 2x2 timer om ugen. Derudover var der vist 2x2 timer s undervisning i 'Det Danske Samfund' sammen med Øknomerne. 8 timer om ugen var til at overkomme!  Nordhoeks forelsæsninger var ret kedelige, og stoffet virkede uvedkommende i starten, hvorimod materielt i Det Dansk Samfund, var langt mere konkret, hvor man gennemgik udviklingen Danamrks erhverv og samfund belyst konkrete statistiske ke oplysninger (Statistisk årbog. 

Instituttets bibliotek var mødestedet for os unge studerende , hvor vi kunne kigge på de mange bøger, møde ældre studerende, og lærerne, og udveksle synspunkter og meninger. Pga den sparomme undervisning havde man organiseret det sådan at de ældre studerende var mentor for 3-4 af de nye. Jeg og 2 andre fik en ældre studerende, Herdis Mortensen som mentor. Vi mødtes en gang om ugen i hendes lille klubværelse på 4. sal. i sidegade til søerne, tæt ved lille triangel. Hun blev en ven for livet, og vi omgikes privat i mabnge år, ogs å efter hun blev gift med en fisnk socilogistuderende Voldemar Suikoff, som var finsk.riussiks afstamning. 

Lærestaben opå instituttet bestod af Professor Kåre Svalastoga, fra Norge, Can Jur. Erik Høegh, Cand Jur Preben Wolf, Manninche og Johs Noordhoek, samt Kirsten Rud. De havde fast gang på instituttet. Erik Høegh var en charmende distanceblænder, inspirerende og karismatisk, men også en lille smule ustabil og lidt tynd i betrækket. Han var altid set rygende en cigar, medens han udbredte sine teorier for os måbende hob. 

 Johs Noordhoek var en yndre pæn mand født i Indonesion og studeret sociolgi i Holland. Talte udmærket dansk med lidt accent.

Så var der de ældre studerende, hovr især Tom Rishøj, Aage Bødtcker Sørensen gjorde sig bemærket. 

Pusdigt nok endte Jeg, Noordhoek og Tom Rishøj sammested, nemlig Danamrks Statistik. Derom senere. 

Jeg fik mange venner i mine studieår, hvoraf de fleste mistede jeg forbindelsen med senere. Jeg kan nævnte Nils Mortensen, som jeg pudsigt nok havde gået i folkeskolen ed på Vibenshus skole fra 3-5 klasse i underskolen. Frank Henriksen, som pudsigt nok havde gået i en klasse over mig på Schneekolt Gymnasium. Jesper Bruus som jeg igen var kollega med i Danmarks Statistik. Derudover Ole Jess Olsen, Ib Jørgensen, Hans Aage, Bjarne Andersson, Bent Bøgh Andersen, Søren Risbjerg Thomsen for at nævne nogen. 

Studiet var ind imellem lidt kedeligt og jeg må indrømme at jeg havde det lidt svært med koncentrationen. Derimod gik det vældig godt med det sociale, hvor jeg deltog i mange snakke- og studiegrupper. 

1. del 

Med nogen besvær fik jeg bestået 1. del, efter at have dumpet 1. gang. At dumpe er aldrig sjovt, og det tog da noget på mig, og jeg overvejede at skifte studie, men fornuftigvis tog jeg det sidste år om og læaste op på stoffet, og bestod da, dog kun lige til øllet!

2. Del.

På 2. del var det store afskyelige dyr Teoretisk Statistik, som vi havde sammen med økonomerne. Forelæsningern blev holdt af Professor Rasch fra Statistiks Institut ved det Samfundsvidenskabelig Fakultet, og ikke samme institut på det Naturvidenskabelige Fakultet. Professor Georg Rasch havde skrevet sin egen lærebog, spm bestod af en samling skrivemaskineskrevne sider, nedkopieret og trykt i et solidt, men lidt kaotisk værk. Senere skulle det vise sig at være et meget interessant værk, for Rasch havde selv udviklet nogle særdeles velegnetde modeller til psykolgiske test og andre fordelinger. 

Forelæsningerne gav ikke så meget, men heldigvis havde vi 2x2 timers paraktiske opgaver med instruktor hver uge.  I 2 semestere. Herefter kom 1. semester med større opgaveløsninger under eksamenlignende vilkår, der endte med en stor opgave. Her havde vi den sympatiske Karpatchoff som lærer. 

Bent Bøgh Andersen og jeg havde fundet sammen i et praktisk arbejdsfælleskab omkring statistikken, og vi havde besluttet at vi ville forstå det og lære det, og det gav bomnus at vi omhyggeligt fulgte opgavetimerne, og mødtes jævnlgt for at diskutere og hjælpe huinanden med at forstå problemmatikkerne. 

Det sluttede med en skriftlig eksamen, og en mundtlig eksamenhvor vi som hjælpemmiddel havde Statistkestabeller med (Hvori man kunne skrive noter) og en elktrisk regnemaskine, som larmede en del!!  Jeg  ebstod eksamen med et OK resutat, og min store opgave var også fin nok. 

Min gode kundstakber i teoretsik Statik gjorde, at jeg fik arbejde på Statistiks Institut som beregner. Her arbejde ogs Jesper Bruus Petersen , og Bjarne Andersson, samt Peter Allerup. Om det mere senere. 

Ydermere fik jeg ansætttelse som undervisningsassistent i teoretsik Statistik. Om det mere senere.

Min iteresse for Teoretisk Statistik betød at jeg på 2. del specialicerede min im matematsike modeller og teoretisk statisk og min magisterkonferens bblev baseret på Georg Raskh 'fordelingsanalyse.'

Jeg færdiggjorde min uddannelse i 1971, efter 8 års studier. Med en magisterkonferends omkring social mobilit, en analyse af .  Og en mundtlig eksamen hvor jeg blev udspurgt af Kaare Svalastoga (om durkheim division of labour), thomas webb uddannelses sociolgi, og FrankHenriksen, Lazarsberg mathemathical models. Ikke nogen overbevisende eksamen, men jeg snakkede i et vist omfang uden om. Jeg bestod. Endelig en offentlig forelæsning hvor jeg udbredte mig om senere års undersøgelser af social status og mobiltet. 

Gennem studiet fik jeg mange gode kammerater. Desværre fik tiden efter eksamen og forskellige politiske anskuelser betød at vi stille og roligtb gled fra huinanden en efter en, af mange forskellige årsager. Man fik barn, og arbejde, og så var der stridigheder på Sociologisk Institut, omkring den rette fortolkning af Marx, som fik sindene i kog.