Ferie i Hornbæk - 1989


Sommerhushaven på Saturnvej i Saunte ved Hornbæk, 1989
fyldepen, 21x30 cm, Claus Ib olsen

Vi havde lejet sommerhus på Saturnvej i Saunte ved Hornbæk, gennem en annonce i avisen. For 2 uger,. Vi skulle have cyklerne med, og vi tog alle 4 toget fra Valby til Hillerød inkl cykler og oppakning. Derfra cyklede vi til Saunte, forbi Fredensborg og langs Esrom Sø. En pæn lang tur, så benene var lidt møre ved ankomst.
Det var et klassisk sommerhus i et kvarter, der langsomt var ved at udvikle sig til villakvarter, så der var villaer på vejen der lå tættest på Hornbæk og stadig sommerhuse i den anden ende.

Hornbæk var dengang stadig det fineste sted på Nordkysten, og de fine folk fra Hellerup, Frederiksberg og Østerbro holdt til dér om sommeren og festede på Hotel Trouville. I dag er Hornbæk afløst af Tisvildeleje.

Vi havde mange fine cykelture i området, og en togtur til Helsingør hvor vi kiggede på byen og besøgte Kronborg.

Skibstrup ved Hornbæk, blæk, 21x30 cm, 1987
Claus Ib Olsen


 

Stråtøkte huse ved Sante, Hornbæk, 1989



Udsigt til Sverige gennem Hornbøk Plantage, 1989


Købmanden i Borsholt. Det var som, at rejse tilbage i tiden, til ens barndom. Intet var ændret. Der hang gummistøvler i loftet, og der stod zinkbaljer på gulvet. Emaljeskiltene der var fastgjort udenfor på butikken reklamerede for Kosangas og mineralvand fra lokale men nu forsvunde mineralvandsfabrikker og var fra 1930'erne.

Sommerhushaven på Saturnvej i Saunte ved Hornbæk, 1989
fyldepen, 21x30 cm, Claus Ib olsen



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Mit Liv - Oversigt

Barndom - 1944-1952

Min far (1919-2017) og hans familie