Ferie i Græsted - 1952

 Ferie i Græsted

Min mor Vera og søster Iben i døråbningen i huset i Græsted, 1952

Da Iben var 1 år eller 2, (1952) skulle Ib til Rumænien sammen med kammerater fra DKP til fredsfestival. (Jeg ved at bl.a John Alpass var med, for vi har set et billede af ham og Ib der var ved at sætte noget udstilling op.)

Han skulle være var væk i temmelig lang tid og derfor lejede han for 2-300 kr et nedlagt husmandssted lidt uden for Græsted, i tre måneder, som mor, Iben og jeg kunne være i, onkel Henrik skulle være der noget af tiden, for at passe på os.

Af samme grund fik jeg fri fra skole både i slutningen af 2. klasse og starten af 3. klasse (Hvad der skulle have visse negative konsekvenser , mer derom senere).

Da der vistnok ikke var nogen møbler i det nedlagte husmandssted, skulle vi have alting med hjemmefra: borde og stole, senge og husgeråd. Min far havde hyret en eller anden vognmand, med en stor lastbil til at flytte hele molevitten. Bilen blev kørt ind i gården og møbler osv. blev båret ned af køkkentrappen, medens alle husmødrene hang ud af vinduerne for at følge med i det forestående drama, og alle ungerne i gården stimlede sammen for at se på det spektakulære syn.

Langt om længe kom vi afsted, medens folk nærmest klappede af os, da vi kørte ud af gården. Da det var ulovligt at køre på ladet og der ikke kunne være mange i førehuset, sad Ib og mig under presseningen på ladet, medens mor og Iben sad oppe ved chafføren. 

Han punkterde på Kongevejen lige efter Holte!

Vasketøj hænger til tørre over brændenælder - Græsted - 1952

Vi ankom til en stråtækt ruin. Brændenælderne voksede meterhøjt på 'gårdpladsen', og over det hele, der var intet i huset, formentlig heller ikke elektricitet, og vand var med en brønd og så et antikt  brændekomfur. Jeg går ud fra at vi havde en primus med, en petroleumsfyret kogeapparat, til at lave mad på. Den blev tændt med sprit, der blev hældt i en en lille  cirkulær skål, og som fik varment petroleumen op til en temperatur sp den kunne brænde.

Da Ib skulle videre, dukkede onkel Henrik heldigvis op og tog sig meget af mig. Iben var kun 2 og kunne lige stolpre omkring, hvilket var temmelig problematisk i skoven af brændenælder og ukrudt.

Der var mus på loftet, som pilede over gulvet om natten.

Min mor Vera i huset i Græsted, 1952

Vi boede 1-2 km fra Græsted, som var en lille hyggelig stationsby med et par købmandsbutikker, et par mannefakturhandlere  og en boghandel.

Dengang var der ingen trafik på vejene, så jeg fik lov at cykle frit omkring. Der kunne gå 1/2 time mellem bilerne, og rutebilen stoppede hvor folk skulle på og af og ikke ved stoppestederne (hvis der overhovedet var nogen).

Det var en fantastisk tid. Jeg husker det som sommer hele tiden, med udsigt til marker og lidt træer, med stære, der blev skudt efter af landmanden.

Det var en lille skov i nærheden, Græsted hegn, indrammet af stengærder, hvor der kunne findes kantareller. 

I en periode cyklede jeg alene til Hulerød strand ved Gilleleje, over Søborg slotsruin. Ved stranden lå familien Roos (Jørgen og Grethe Roos, Peter og Anne)  i telt, så dem fik jeg kontakt med i en periode. 

Min søster Iben foran huset i Græsted, 1952

Dengang kunne jeg rigtig godt lide at spise grovvalsede havregryn til morgenmad. Desværre havde de kun finvalsede (OTA-solgryn) i de lokale købmandsbutikker, så da jeg spurgte om grovvalsede blev jeg venligst henvist til en mørk butik i en lille sidegade, hvor der stod store sække på gulvet.. Her spurgte jeg pænt, og blev på min side spurgt om hvor mange kilo jeg skulle bruge. 1 Kilo! Så gik manden bag disken ud og med en stor ske i hånden øsede han havregryn op af en stor sæk på gulvet. Jeg tro kun jeg betalte 1/4 del af den normale pris for grynene. Det gik først op mig da jeg kom ud af butikken at der vare tale om en dyrefoder forretning!  Men havregrynene smagte fint , og lige som de skulle. Jeg undrede mig godt over at man kunne få havregryn så billig ude på landet, når de kostede så meget inde i byen.

En dag kom mormor og moster Ingeborg på besøg.  Det var en rigtig festdag. De havde medbragt større mængder af mad, kaffe, kager og lækkerier. Da mormor så det gamle brændekomfur insisterede hun på a lave mad på det, og der blevet fyret med brændestykker og der blev stegt og kogt hele dagen. Hun var rigtig i sit es.

I den lokale skov, Græsted hegn, var der rigt på katareller. Så mor lavede ofte stuvede katareller. En aften havde hun fåaet samlet så mange og lavet en så stor portion, at vi kunne spise de hele. Der var masser af stuvning til overs. Min mor syes ikke det skulle gå til spilde, og hun gik over til naboen med gryden og spurgte om de ikke ville have en gryde hjemmelavet svampestuvning. Det ville de mærkelig nok ikke!

Det var en dejlig ferie , som vi talte om i mange år bag efter. Mange år senere da Ib af ene eller anden grund var i Græsted, prøvede han at lokalisere stedet hvor vi havde boet, men kunne slet ikke finde det. Ligesom andre små byer havde den formentlig vokset med parcelhuse i alle retninger, så det var ikke til at genkende i hvilken retning man skulle søge.