Mentorer i min barndom

 Mentorer

Min far var ret fraværende i min barndom, for han havde mange interesser, kunst, musik politik. Og selvom han spillede en stor rolle i min dannelsesproces som mdreng og mand, havde jeg også andre rollemodeller i min opvækst. Min far havde en evne til at tiltrække mænd , lidt yngre end ham selv, til huse. 

Onkel Henrik Bæhrentz og lille Claus, Langebæk 1946

Min onkel Henrik, min mors bror, var en stor rollemodel for mig. Han boede jo hjemme hos sin mor, på Hveensvej, hvor han havde et ret strt værelse., der bestod af en seng et skrivebord, en lille reol og et karlekammerskab. Det skan indeholdt mange spændende ting for en rask dreng. Et luftgevær, en udstroppet krokodille, en pung med 100 millionkrone sedler fra tyskland mm, en gurkha dolk, og vist nok også en pistol. Henrik var en rar mand og min store helt som barn. Han var interesseret i matematik og fysik, og læste gerne i en tyk bog af Lancelot Hogben, der hed matematik for millioner (jeg trorde at den hed 'Matematik for milionærer', det lo de meget over på Hvensvej) . Jeg var utroligt tiltrukket af ham opg når jeg var på besøg på Hvensvej, hvad ofte skete, så klinede jeg meig til ham som en igle, og fuglte ham overalt. Han var god til at fortælle om ting, alt muligt, som en dreng kunne syntes at være interessant. 

Desværre, da vi flyttede væk til Østrebro gik kontakten lidt i stykker. Jeg var blevet ældre, og ulykken skete da Henrik skulle aftjene sin cicile værnepligt, 2 år i Kompedallejren i Jylland. Så var jhan helt væk, og kom kun hjem, spordisk. Opholdet i lejren påvirkede ham psykisk og han vblev aldrig helt den samme. UIsær efter at han flygtede til udlandet midt i opholdet, og tog hyre på skibe på langfart, hvor han arbejdede som smører i maskinrummet. Så fik vi blot et postkort fra exotiske steder, med lidt skriverier påå. Da han endelig kom hjem, var han ret ødelagt, og nægtede at omgås os børn og min mor. Han blev lidt eremitagtig, og ville ikke have kontakt med familien. Enkelte besøg hos min mor på Langeland, kunne det blive til, indt til han også stoppede med det. Vi mødte ham en enkelt gang ud på Amnager fælled, drengene og jeg, i en sommerferie hvor vi var cyklet derud. Her havde vi nogle gode timer sammen, hvor vi sammen tog sydpå og drenegen fik lov til at lpåne hans gode kirkkkert til at se på skarbver. Det var det sidste vi så eller hørte fra ham. Næste gang vi havde kontakt var da han var død og blev efterlyst i en dødsannonnce i Politiken fra Hositalet. Han boede nu i sin egen lejlighed på Hveensvej. Og Iben kontaktede sagførerne. Ingen af os følte vi havde tikd til at tage os af boet, så det blev sagførerne der ordnede det. Vi fik arvert 60.000 kr hver, de fremmede engelske fætre efter Henriks halvsøster Martha, fik 30.000 hver.

Onkel Jørgen Bæhrentz, New York 1947

Onkel Jørgen min mors ældste bror. kom først til i 1950-51, hvor han kom hjem fra Amerika, smidt udm, vist nok, han var lidt forslået og måske også lidt hjemløs da han kom hjem. Jeg tror han skammede sig lidt over, at han ikke rigtigt havde gjort lykken i USA, som han emigredede til før WWII. For han overmnattede først hos os og fik min mor til at kontakte mormor om at han var kommet hjem. Min mormor tog imod ham med åbne arme, og han blev indstalerret i lejlighedebn på Hvensvej, og med en seng i onkel Henriks Værelse. (Det har onkel henrik nok ikke syntes var særligt sjovt!) 

Onkel Jørgen Han var med i WWI som soldat i den Amerikanske hær, udsattioneret i Burma og Indien. Han sendte små souvenirs hjem i form af gurka knive og små udskårne stauetter af indiske gudeskikkelser i rosentræ. Dert var jo lidt spændende at høre om som en rask dreng. Jeg tror nu ikke han var med i egentlige kamphandlinger, men som besættelses styrke efter at japanerne var drevet ud. 

Jørgen var bager af profession, og skulle op tidligt om morgenen for at gå på arbejde. Han var ret glad for at få sig en øl i ny og næ, og han havde altid i en mappe med sig, der var fyldt med øl. Han var var flink til at at tage os børn med på ture på bBakken eller museer, og til Sverige. Mebn gern noget hvor han i lidt ubemærkethed kunne få sig en slurk over tørsten fra sin medbragte mappe.  Jeg huser at han var lidt skuffet over at han var nødt til at købe smørredbroød ombord på færgen mellem København og Helsinger (en ret lang tur) for at få sig en øl!

Bent på Klarinet og Inga på banjo
1960erne
(Møbius på trommer tv. og min far Ib th. på kornet)

Bent og Inga Tranberg

Mine forældres noget yngre venner Bent og Inga Tranberg spillede ogs en vis rolle i mine ældrtse barneår, for de kom meget i vores hjem. Bent var oprindeligt uddannet bager, og jeg husker vi har besøgt ham i hans fars bagereri på St. Jacobs Plads på Østerbro. Min far havde mødt de to via sit jazz orkester, hvor de to spillede hhv klarinet (Bent) og banjo/guitar Inga. De var som sagt lidt yngre en min far og derfor tættere på mig som rollemodeller, og da min far ofte var fraværende pga af arbejde, havde de en vis indflydelse på mit livssyn. De besøgte os i 1954 i St, Karslminde hvor de lå i telt i 2 uger, og jeg husker Bent og Jeg cyklede til et mindre sted i nabolaget og tog cyklerne over til Hornsherred, hvor vi cyklede gennem Nordskoven og beså 1-2 af de berømte 1000 år gamle egetræer. Han hjalp mig også med at lære at fange sommerfugle vha et net min mor havde syet .

Claus og Knud Hvidberg
Følledparken, 1. maj 1967

Knud Hvidberg og Ruth 

Knud Hvidberg var en særdeles rar mand som kom en del i vores hjem, af en eller anden grund forærede han mig 2 små bøger med autografer fra hans barndom, hvor hans far arbejdede på Aarhus teater. Han var ualmindelig rar og flink og blid mand, som var gift med den ligeså flike og rare Ruth Hvidberg.

I 1959 har min far lejet et rækkehus i en kunstnerkoloni i Hjortekær, lige ved Dyrehaven, Bent Sørens tror jeg kunstneren var, billedhugger. Han sagde at han gerne ville lave en buste af mig, men det blev nu aldrig til noget. jeg var 15 år og blevet meget kunstinteresseret og tegnede kubistiske guitarbilleder med olipastel, og malede kinesiske billeder med tusch på en pensel. Det var spændende at bo i et kunstnerhjem i sin sommerferie. Knud og Ruth Hvidberg boede lige på den anden side af vejen , så der hang jeg ofte ud, Knud malede billeder med en masse små firkantede felter , som blev farvelagt i hver sin farve. Og arbejde også med stål og glasmosaik, i små skulpturer.  På samme vej boede William Soya, og Knud og Soya udstillede 1 gang i året på Trefoldigheden, en slags spejderhytte, der lå på en grøn plæne bag ved den frie Udstilling ved Nyboder Skole. Der var en kakkelovn, der blev fyret med. Der var kun få besøgende, og der blev ikke solgt ret meget. Der var dog en enkelt grosserer, der købte et billede af Soya, meget begejstret herre. 

Senere i livet blev Knud ramt af fpåresøge der gik i nosserne, der blev store som kokos nødder. Det påvirkede ham åbenbart, for pludslig blev den rare og milde Knud, en vildbasse, og fik læderjakke og løb fra kone og barn, fik elskerinde, og turede Indre by. Han bleb meget bedre med maleriet, og senere buddist med kronraget hår, kjortel.

Frode og Lise Jensen
Julekort

Frode og Lise

Frode og Lise fik 5 børn, og flyttede ud i noget socialt boligbyggeri i Husum, hvor de havde en dejlig stor og lys lejlighed.  

Som teenager besøgte jeg dem ofte om lørdagen eller søndagen, hvor jeg cyklede ud fra Østerbro til Husum, med guitaren på ryggen, for at hygge mig hos dem, de var meget gæstfire, og lyttede gerne til mit spilleri. 

. De havde ofte komsammen med Lise yngre søster og svogeren. Mellem Lise og søsteren opstod der, desværre et ueninghed, om noget med brikvævning, som søsteren tog patent  på, og som Lise mente søsteren havde tyvstjålet fra familien. Det førte til et uheldigt brud mellem de 2 søstre. Sener flyttede Frode og Lise til Nordjylland. 

Lises 2. søster Margit arbejded i.æ på Danmarks Statisk og var var sekretær for en af kontorcheferne Nationaløkonomi, tror jeg.